RWYM kan hjælpe dig med mange problemer vedr. ridning, det kan være fysisk, psykisk eller teknisk både for rytter og hest.
De fleste, der rider RWYM konstaterer, at deres heste bliver mere harmoniske, rolige, opmærksomme og meget nemmere at ride og have med at gøre. Hestene ændrer ofte adfærd generelt, både i håndtering, på stald, på fold mm. Rytterne bemærker også, hvor meget de selv udvikler sig på alle områder, og som sådan bliver i stand til at løse rideproblemer selv.
Du vil lære at bruge din krop og muskulatur på en ny måde, der giver hesten større mulighed for at bevæge sig frit under dig og derved at genere den mindst muligt. Derved kan hesten bedre arbejde så korrekt som muligt. Du vil også lære, at der er et redskab til ethvert problem, hvordan du gør og hvorfor. Mange af redskaberne vil blive præsenteret i form af billedsprog, som er en genvej til kropsforståelse og udførelse.
Når dine første få dage med ømme muskler er veloverstået, vil du opdage, at du ikke vil undvære RWYM nogensinde igen. Din muskulatur bliver så stærk, at den kan matche hestens bevægelse og styrke og hesten bliver så kontrollerbar og villig, at det bliver en fornøjelse at arbejde sammen. De ryttere, som prøver RWYM, vil også erfare, at ridningen er meget hestevenlig og uden tvang. Der vil ske en udvikling for dig og din hest, som føles sympatisk, samtidig med, at uddannelsesgraden stiger.