Fleksible kæber.
For nogen tid siden faldt jeg over en lille bog af Jean-Claude Racinet: “Total Horsemanship”. Den fortalte om vigtigheden af, at hesten har afspændte og fleksible kæbeled. Grunden til, at det er så vigtigt er, at kæbeledet ligger meget tæt på 1. og 2. nakkehvirvel. Hvis kæbeledet er låst, er der stor sandsynlighed for, at de 2 første nakkehvirvler også er låste. Dette giver så igen anledning til spændinger flere steder langs hele hestens rygrad.
Stramme næsebånd
Den første betingelse for at hesten har mulighed for at få løse og fleksible kæber er, at den kan tygge på bidet. Næsebåndet skal altså ikke spændes strammere, end det giver hesten plads til at kunne åbne munden og gumle på bidet. Mange ryttere strammer deres næsebånd rigtigt meget. I de senere år er der oven i købet kommet udveksling på næsebåndene, så det bliver lettere for rytteren at stramme dem. Forklaringen skulle være, at det forhindrer hesten i at åbne munden og unddrage sig bidets virkning. Erfaringerne er dog, at åbne hestemunde er et ridemæssigt problem. At stramme næsebåndet er derfor symptombehandling. Generelt underbygger nyere forskning det samme og det er også bevist, at stramme næsebånd skaber spændinger i kæbeledet – og dermed i hele hestens nakke,hals og ryg.
Hvordan opnår man fleksible kæber?
Kontroller at du kan få 1-2 fingre under næsebåndet, hvor det ligger på hestens næseryg. Hvis du rider med kombineret næsebånd, skal den rem der går under bidet også være passende løs. Start i en parade.
– Tag fat i tøjlen på normal vis og sørg for, at du forhindrer tøjlen i at glide ud af dine hænder ved at lægge tommelfingeren fast mod tøjlen.
– Det er forkert at holde tøjlen fast mellem ringfinger og lillefinger.
– Tag nu lidt kortere tøjler, men hav kun fat med tommelfingeren presset mod tøjlen oven på pegefingeren og åbn resten af hånden.
– Du skal have en rimelig god kontakt til bidet nu.
– Derefter begynder du stille og roligt at lukke resten af hånden omkring tøjlen- uden at du flytter hånden frem – millimeter for millimeter.
– Hesten vil nu sandsynligvis gå imod din hånd og også tage hovedet op.
– Det er vigtigt i denne proces at holde hænderne HELT stille med samme kontakt. Ikke noget med at file hesten ned.
– Det er også vigtigt at stå imod med din bear down og ikke lade hesten hive dig ud af sadlen. Ligesom dine schenkler gerne må forhindre hesten i at bakke.
– På et tidspunkt vil hesten give efter og søge ned og frem i hånden og løsne kæbeleddet – det kan tage alt fra 5 sekunder til 30 minutter.
– Det vil også være ledsaget af gumlen på bidet.
– Her er det MEGET vigtigt, at hesten bliver belønnet ved at du straks åbner de 3 sidste fingre.
– Du har nu atter kun kontakt med tøjlen med tommelfingeren oven på tøjle og pegefinger.
– Dette bevirker at hesten har fået sin belønning i form af en eftergivende hånd.
– I denne position er hesten helt på plads med muskulaturen sat rigtigt, halsholdning, eftergiven i munden og afspændte kæbeled – den måde, hvorpå hesten skal bære sit hovede hele tiden.
– Prøv denne øvelse nogle gange, så hesten finder ud af mekanismen.
Fremadridning.
Når hesten har givet efter er det tid til at forsøge med fremadridning. Først i skridt og senere også i trav og galop.
Nu er kunsten at holde konstant tøjlelængde, og kun regulere den ved at åbne og lukke de sidste 3 fingre om tøjlen. Det gælder om at mærke den mindste modstand på bidet og straks langsomt lukke fingrene, når det sker. Lige så snart hesten igen bliver let fortil, løsner kæbeleddet og gumler på bidet, skal den roses ved, at du åbner hånden. Denne lethed fortil forsøges bibeholdt hele tiden i alle gangarter og øvelser. Hvis hesten er for længe om at give efter, stop da atter op i en parade og start forfra. Når hesten er blød og let fortil rides der frem igen. Det vil normalt tage lidt tilvænningstid for hesten at holde kæberne stabilt, men effekten heraf er overraskende. Det giver en dramatisk forbedring af gangarter og styrbarhed. Det er tydeligt at mærke, at hesten svinger mere i ryggen, der nu er afslappet. Den flytter også en stor del af vægten fra hovedet over i kroppen, hvilket giver en ny lethed – og oveni får rytteren en lækker let følelse i hånden.
Når det er rigtigt
Tegn på, at det fungerer helt rigtigt er, når hesten danner et flødeskumsagtigt helt hvidt skum lige omkring munden – ligesom læbestift. Dette skum er ikke tyndt, gennemsigtigt eller sprøjter rundt om hesten, men er mere hvidt og sejt i konsistensen.
Den franske ridestil kontra den tyske.
Fleksible kæbeled er grundlæggende i den franske ridestil. Franskmændene arbejder udfra en tankegang om lethed og samarbejde med hesten. I konkurrence ridning i dag er det den tyske ridestil og tænkemåde, der er fremherskende. Denne stil bygger mere på kontrol og styrke hos rytteren. Vil du læse mere om den franske ridestil, har Jean-Claude Racinet skrevet flere bøger. Philippe Karl har også skrevet flere bøger om sin “School of Lightness”. Desværre er ingen af de to oversat til dansk, så man skal kunne læse engelsk, fransk eller tysk.
