Blog 9. Galop

Da jeg i sin tid for længe siden lærte at galoppere, var det med drivende sæde – altså jeg sad og skubbede frem og tilbage og “pudsede sadel” med sædet. Samtidig gik kroppen frem og tilbage som pendulet på en metronom eller som en vinduesvisker.

I RWYM gælder det om at sidde så stille og spændstig som muligt, for at gøre det så nemt som muligt for hesten. Alle teknikkerne fra de andre gangarter overføres til galoppen: beardown, knæslut, let sæde, hænge i lårene, balanceret position mm. Allerede i anspring til galop gælder det om at sidde helt stille, lodret og angive galophjælpen ved af føre indvendig sædeben frem og give let signal med indvendig schenkel. Ikke noget med at forskyde kropsvægten til indvendig side ved at læne sig indad i volten overdreven stilning/bøjning af hesten eller for meget brug af ben. Når du indøver galopanspring er det oftest lettest fra skridt, da skridttakt og galoptakt minder om hinanden.

For at komme til at sidde stille i galoppen, skal du som rytter især være opmærksom på sædet, overkroppen, benene og det at matche hestens takt.

Sædet
Sædebenene bør have plugin og være på samme sted i sadlen hele tiden. Galopbevægelsen skal mere være op og ned i hofterne, end frem og tilbage. Mange ryttere mister kontakt med sadlen i det øjeblik, hvor hesten sætter sit udvendige bagben i jorden (1. takt i galoppen). Dette får rytteren til at bumpe i sadlen.
Her er tyngdekraften alene ikke nok til at blive på plads, du er nødt til at presse dig ned med ribbensmusklerne, underkrop og ryg. Tænk på, at hjørnerne af sædet bagtil til begge sider er en slags støttehjul, der skal blive i sadlen hele tiden. Pas på, at du her ikke bliver tung i sædet, men bliver ved med at hænge i lårene. Eliteryttere opfanger baglæns bevægelsen i galoppen og ikke forlænsbevægelsen. Denne rytter opmuntrer hesten til at lægge vægt på bagbenene. Det kan være en hjælp for dig og hesten, hvis du tænker “slingshot effekt” (se afsnit 7). Slingshot virker dog anderledes i galop end i trav. I galoppen spændes slingshot bagud for hvert galopspring i 1. takt og slappes trinvis i 2. og 3. takt.

Rytteres overkrop
Jo bedre en hest er balanceret i galoppen, jo nemmere er det at sidde stille, men du vil nok altid rokke en lille smule. Men hvad er hønen og hvad er ægget? Rytteren kan ikke sidde stille, hvis hesten ikke er balanceret og hesten kan ikke være balanceret, hvis ikke rytteren sidder stille. Men da hesten ikke selv evner at rette balancen, er det rytteren, der må vende billedet. Når hesten helt naturligt vipper forparten ned i galoppen (i 3. takt) er det sandsynligt, at rytterens karruselstang (se afsnit 3. om plug in) presses bagud som en slags modpol.
Men målet er, at du aldrig kommer bag lodret. Rytteren, som læner sig bagud i stedet for at sidde lodret, opmuntrer hesten til at gå “motorboat” og kommer dermed mere vægt på forbenene. Når rytteren således for hvert trin åbner vinklen til hestens hals og læner sig tilbage motiverers hesten til at gå på forparten.

Bevægelsen let forover sker på 1. galoptakt, hvor hesten løfter forparten. Det vil sige, at du lukker vinklen lidt mellem din overkrop og hestens hals. Rytteren, der lukker vinklen til hestens hals og tænker slingshot og back – back – back i sædet for hvert galoptrin, vil få hesten til at lægge mere vægt på bagbenene.
For at holde overkroppen stabil, spændstig og ligeudrettet, kan du forestille sig, at der inde i kroppen – helt nede fra bækkenbunden og op til skuldrene – sidder nogle vandrette tallerkner. Disse tallerkner skal være fuldstændige lige stablet lodret ovenpå hinanden, når du galopperer. Dette er en hjælp til at sidde mere roligt med overkroppen.
Et godt råd er også at være opmærksom på, at dit beardown i ryggen er stærk, så det matcher beardown i din front. Dette hjælper til at holde din position korrekt.

Billede 3. 1. galoptakt, hvor rytterens overkrop er let foran lod.

Billede 3. 1. galoptakt, hvor rytterens overkrop er let foran lod.

Benene
Du skal spænde i lårene, således at du opnår sadelkontakt med hele indersiden – helt fra knæet og til hoften, så du sidder fast med disse som buffere. Dette bevirker, at du sidder mere stabilt og sikkert.
Pas på med ikke at kravle op af sadlen med knæene i galopbevægelsen. Mange gange kører underschenklerne frem og tilbage i takt med overkroppens frem og tilbage bevægelse. Dette kan rettes ved at stabilisere musklerne omkring hofterne og dreje og holde lår og knæ ind i sadlen og presse underschenklerne ud fra hesten. Derved undgår du også konstant at klemme på hesten, som ellers kan blive schenkeldøv og mindre selvgående.

Upbeat og downbeat i galoppen

Downbeat
Billede 1.

Billede 1. Heather Blitz demonstrerer, hvordan man læner sig forkert tilbage.

Billede 1. Heather Blitz demonstrerer, hvordan man læner sig forkert tilbage.

Dette er den takt, der har den HØJESTE lyd, når der galopperes. Her er bagbenene i luften og det ledende forben er i jorden. På billedet ses en venstregalop, hvor Heather læner sig tilbage i dette moment, hvor der er en nedadgående kraft, som trækker i hende. Bækkenet er trukket frem mod forsvidslen og skuldrene bliver presset tilbage bagved lodret position. I mange tilfælde end vist her på billedet bliver knæene også presset nedad og bagud, ligesom fod og hæl normalvist presses ned i stigbøjlen.

Upbeat
Billede 2.

Billede 2. Her også demonstreret af Heather Blitz, hvor overkroppen er korrekt, men hvor sædet ikke er er i sadlen.

Billede 2. Her også demonstreret af Heather Blitz, hvor overkroppen er korrekt, men hvor sædet ikke er er i sadlen.

Dette er en af de sværeste momenter i galoptakten at tælle – men prøv at finde det rigtige tidspunkt. Få evt. en hjælper fra jorden til at hjælpe med at tælle. Selv grand prix ryttere kan mange gange ikke definere denne del af galoppen for at forbedre den. Denne takt, der har den SVAGESTE lyd i galoppen, er når forbenene er i luften og yderste bagben er i jorden. Manen er i luften og hestens rygkam er tættere på rytterens brystkasse og knæene er mere oppe. Rytteres overkrop er tættere på lodret eller en smule foran lod og der er normalt mindre pres i stigbøjlerne. Kan man finde denne takt, bliver det lettere for rytteren at følge hesten. Denne upbeat bevægelse er ikke en refleks, som falder naturlig. De fleste ryttere har som nævnt svært ved at følge og ligesom overdrive nedbevægelsen og har problemer, indtil de bliver opmærksomme på det og begynder at træne efter det.

Dette kan altsammen forekomme lidt komplekst men tag det i små bidder og træn galoppen efterhånden – ride with your mind – og der vil ske små mirakler.

Og glæd dig til næste afsnit om, hvordan hesten styres korrekt rundt.

Inger Recht og Elisabeth Andersen

Share Button
 / Comments Off on Blog 9. Galop  / in Blog

Comments are closed.