Letridning er for mange, noget der bare skal overståes, så man kan komme “rigtigt” i gang. Jeg håber, dette kapitel vil være med til at åbne flere rytteres øjne for letridningens fortræffeligheder! Når du rider letridning, er der flere ting, der tilsammen giver effekten.
Før du begynder letridningen
Når du sætter i trav og begynder opvarmning i letridning, er det vigtigt at huske alt, hvad der har været nævnt i de forrige kapitler. Bear down, vejrtrækning og den lodrette linie fra skulder gennem hofte ned til knoen på udvendige side af anklen. Her er der dog en lille modifikation, idet du skal være “lodret”, når du er højest oppe i letridningen og en smule foran lod, når du rammer sadlen. Foran lod er fordi du ellers ville miste balance. Ellers er det er vigtig at opretholde balancen i den lodrette form med schenklerne tilbage under hofterne. I den korrekte letridning matcher rytterens bevægelse frem og op hestens opadgående bagben.
Din korrekte vægtfordeling
Vi vil helst ikke genere hestens mulighed for at bevæge sig uhindret under rytteren. Derfor prøver vi at gøre os så vægtløse som muligt. Dette opnås ved, at du i letridningen rejser dig i lårene og ikke i bøjlerne. Det vil sige, at du skal bære mindst 80% af din vægt i knæ og lår og højst 20% i bøjlerne.
Ofte ser man rytterens underschenkel og ankel bevæge sig frem og tilbage og ud fra hesten og ind mod hesten i takt med, at rytteren rejser og sætter sig. Dette er et meget synligt tegn på, at rytteren rejser sig i bøjlerne. For at kontrollere hvor meget vægt, du har i bøjlerne, kan du have en hjælper til at lægge en hånd mellem sine støvler og stigbøjlen. Hvis du kan rejse dig, uden at hjælperen får mast sin hånd, er vægtfordelingen rigtig.
At få den rigtige takt
Vi tilstræber en jævn takt. En hjælp til at holde takten er at tælle til 4 i den takt, du ønsker hesten skal gå. Takten kan også udnyttes til at trække vejret- sådan at forstå, at du trækker vejret ind på 4 takter og ånder ud på 4 takter, så du får en jævn og dyb vejrtrækning. Det giver den sideeffekt, at en nervøs hest falder til ro, og at du bliver i stand til at ride længere uden at miste pusten.
Og holde den rigtige takt
Det er vigtigt, at hesten finder ind i din takt, så hesten kommer til at “danse efter rytterens pibe” og ikke omvendt. Et godt billede til at opnå den ønskede effekt er at forestille sig, at låret er en vinduesvisker på forruden af en bil, hvor viskeren kører samme hastighed frem og tilbage over ruden. Overført til letridningen betyder det, at op-fasen skal være lige så lang som ned-fasen – at knæet ligger indaddrejet, stabilt og er omdrejningspunkt for bevægelsen op og ned – og at bevægelsen fra knæet og nedad ikke ændres.
At matche hestens bevægelser
De fleste ryttere kommer ikke højt nok op i op-fasen og bliver dermed tunge, når de sætter sig i sadlen. En anden fejl kan være, at de glemmer at hænge i lårene på vej ned. Dette bevirker, at rytteren kommer i utakt og får et ekstra stød i sædet. Faktisk er det nødvendigt at komme ret højt op, helt op i lodret i stående stilling – med skambenet næsten over forsvidslen for at finde det rigtige forhold. Pas på med ikke at bruge bugmuskulaturen til at trække kroppen op i letridningen. Dette afspejler sig i hesten som sænket ryg og udstrækning af underhalsens muskulatur. Det gælder også her om at forstyrre hestens ryg og bevægelse minimalt.
Hvordan hestens ryg påvirkes i letridning
Det er i letridningen muligt at påvirke hestens ryg til at arbejde bedre under dig. Her forestiller du dig, at låret er en vægtstang, der trækker hestens ryg med op, hver gang du rejser dig. Dette kan forstærkes ved at forestille dig, at sadlen er fyldt med tyggegummi, der klæber til din bagdel, så du rejser dig mod modstand, hvilket giver en “sej” letridning. Jo højere og “sejere” du kan rejse dig, jo større og “sejere” går hesten.
Oplev også effekt i de avancerede øvelser
Når du har fundet teknikken, kan du styre hestens fart og skridtlængde ved at ændre takten på letridningen. Dette giver en fantastisk mulighed, for at løsgøre hesten og lære den at få ryggen med op samtidig med, at det er lettere for både dig og hesten. Selv i de mere avancerede øvelser, kan det være en fordel at anvende letridning og derved gøre en ny indlæring lettere.
Vær fri til at eksperimentere med din hest – mærk, hvad der sker i dig med hesten. Husk, der ikke laver fejl, laver ingenting!
Næste afsnit handler om trav i nedsidning.
