Blog 5. Hesteadfærd og – indlæring

Hvor mange hestefolk har egentlig sat sig ind i, hvordan hesten lærer mest effektivt?Der findes mange overleveringer, som få sætter spørgsmålstegn ved.

HORSEMANSHIP

Gennem de seneste år, er der kommet mange forskellige “skoler” for horsemannship, og det har bidraget til en meget større forståelse for hesten og dens adfærd. En af dem, der virkelig har forsket i hesteadfærd, er australieren Andrew Macclean. Han har forstået at gøre hestedressur  meget enkelt og anvendeligt både ved håndtering fra jorden, og når man sidder på hesten. Det kan varmt anbefales at læse hans bøger.

RYTTERENS SIGNALER

Hvad er det så, man skal tænke på, når man omgås sin hest? Først er det vigtigt at huske på, at man dresserer sin hest, hver gang man håndterer den. Derfor kræver det stor selvdisciplin og opmærksomhed på, hvad det egentlig er, man gør. Er man ikke det, får man lært hesten adfærdsmønstre, som man ikke ønsker.  Det er også vigtigt, at man er rolig, velovervejet og konsekvent, når man omgås hesten og gør tingene på samme måde hver gang. Det giver en rolig og tryg hest. Målet for os som hestemennesker er at blive accepteret som flokleder af hesten – ikke fordi vi er de stærkeste, men fordi vi via vores kropssprog viser, at vi fortjener den status. Her kan jeg henvise til Jenny Rolfe, der har skrevet 2 bøger: “Ride from the heart” og “Breathe life into your riding”. Desværre er de ikke oversat til dansk.

INDVIRKNING

Nu til det mere praktiske: Hvad er det for omstændigheder, vi skal skabe, for at hesten lærer bedst og hurtigst? Det vigtigste for hesten er, at den har fred. Det kan vi udnytte i vores dressur, ved at genere den, så længe den ikke gør det, vi vil have, og give den fred, i det øjeblik den gør det, vi beder om. Dette kaldes negativ forstærkning. Vi kan så understrege vores tilfredshed ved at rose hesten. Det kaldes positiv forstærkning. Man skal i den forbindelse huske, at en kommando altid betyder det samme, og at den kun har en betydning. Det gælder både fra jorden og på hesten.

Dernæst kan hesten kun klare en kommando ad gangen. Hvis man gør for meget på en gang eller bliver ved med at give hjælpen, selv om hesten har gjort, hvad vi bad den om, bliver hesten “døv”. Har man f.eks. en schenkeldøv hest, kureres den på følgende måde: Start med at lægge benene forsigtigt til hesten. Reagerer den ikke bruger man schenklen kraftigere. Reagerer den stadig ikke, bruger man pisken. Reagerer den stadig ikke, giver man ET kraftigt rap. Når hesten reagerer, sidder man stille og roser hesten. Så tager man hesten op og starter forfra. Det er vigtigt, at hesten hele tiden tilbydes den svage hjælp først, og at intensiteten stiger hurtigt men alligevel ikke hurtigere, end at hesten får en fair chance for at reagere. Dette skulle gerne resultere i, at hesten ret hurtigt lærer at gå frem for en let schenkelhjælp. “Keep it simple” er et godt motto, så hesten hurtigt finder ud af, hvad vi vil have den til.

HESTEN SÆTTER FLUEBEN

Der er en sejlivet myte, om at heste er udspekulerede og prøver os mennesker af. Det passer ikke! Hesten har slet ikke den hjernedel, der kan resonere. Alt det, hesten gør, er tillært adfærd. For at give et andet billede, så sætter hesten flueben – og de bliver som før nævnt sat ved den adfærd, der giver fred. På den rideskole, hvor jeg rider, havde vi for nogen tid siden jævnligt, hvad jeg kalder “skolen over jorden dag”. En dag var jeg så uheldig at ride sammen med en af disse ryttere. Situationen var som følger: Der blev trænet galop, og efter et par runder stillede hesten sig ind på midten og begyndte at stejle. Mens hesten stejlede, sad rytteren helt stille og fulgte bare med frem, hver gang den rejste sig. På et tidspunkt galoperede hesten frem igen, og idet den gjorde det, blev pisken brugt meget flittigt den næste halve runde. Hvad har hesten lært?? Man får fred, hvis man stejler!!

Hvordan skal man så gøre? Allerførst skal man lade være med at bringe sig selv i den situation. Hvis hesten reagerer så voldsomt, er det tit fordi, den har ondt. Så må man i tide skifte spor og lytte til hesten. Dernæst er det vigtigt, at man passer på sig selv, og udfra disse rammer, får hesten ned på jorden hurtigst muligt. Derefter gælder det om at få hesten frem, og her er det nok at skridte frem. Så roses hesten. Når man kan mærke, at hesten slapper af, kan man sætte i trav – trave en halv omgang, tage op og rose hesten. Ret hurtigt vil det være muligt at få hesten til at galopere uden problemer. På denne måde er det muligt, at få hesten til at sætte et nyt flueben: Fra at det gav fred at stejle, til at det giver fred at gå frem. Det er meget enkelt og benyttes i al den tid, vi er sammen med hesten. Så gør hesten noget, du ikke synes om, så husk du selv har lært den det og sørg for at finde en ny måde at gøre tingene på, så du får slettet det uønskede flueben og sat det ønskede.

STANDS FLUGTEN

Vi ved alle at hesten er et flugtdyr og vores dressur af hesten går grundlæggende ud på at aflære denne flugtreaktion. Alle former for flugt skal standses hurtigst mulig, så det kan lige så godt gøres i det øjeblik hesten spidser ørerne og vi mister dens opmærksomhed. En hest, der er bange, kan ikke lære noget. Husk altid: Hestens adrenalin op – indlæring ned.

Sidst men ikke mindst er det også vigtigt at huske, at hesten i bedste fald giver os lige så meget opmærksomhed, som vi giver den. Så forlanger vi 100% opmærksomhed fra hesten, skal vi også selv være mindst 100% opmærksomme. Så ingen mobiltelefon i jakkelommen, ingen musik og ingen unødig snak med andre ryttere eller tilskuere mens man rider!

Her ses det første tegn på flugt, som skal standses!De-Nice

 

 

 

 

Dette er de helt grundlæggende principper i hestedressur. Der findes efterhånden megen litteratur, og det kan varmt anbefales, at søge mere viden og emnet til glæde for både hest og rytter.

 

Nu har vi fået de basale ting på plads, så næste blog vil omhandle SKRIDT.

Share Button
 / Comments Off on Blog 5. Hesteadfærd og – indlæring  / in Blog

Comments are closed.