Blog 1. Den lige og balancerede rytteropstilling på hesten

Forord

Dette er den første blog i en række ridetekniske beskrivelser, som du vil kunne læse her på hjemmesiden. Det er vores mål, at vi på et tidspunt vil samle hele serien om rideteknikker til en bog – muligvis en e-bog. Teknikkerne er hovedsageligt skrevet ud fra RWYM, Mary Wanless’ principperne, men er her forklaret og forenklet på dansk og tilføjet vores egne erfaringer. Man kan læse mere detaljeret i hendes bøger (engelske), som kan købes på nettet.

Sådan sidder jeg lige og i balance på hesten

De fleste ryttere har hørt om den ideelle opstilling: skulder, hofte, hæl linie. Altså når man trækker en lodret linie oppe fra skuldrene, gennem hoftekanten og ned til knoen på anklen. Fig. 1.

 

Fig. 1.  Her vises den lige lodrette  opstilling: skulder, hofte, hæl.

Fig. 1.
Her vises den lige lodrette opstilling: skulder, hofte, hæl.

Fig. 2. Forkert opstilling med svaj i ryg og tilbagelænet overkrop

Fig. 2.
Forkert opstilling med svaj i ryg og tilbagelænet overkrop

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som praktiserende dressurdommer ser jeg dog sjældent denne regel realiseret.

Det jeg mest ser på konkurrencebanerne er ryttere med sædeben, der peger tilbage og med tilsvarende svajryg – eller ryttere, der læner sig bagud i overkroppen med sædeben, der peger forud. Disse ryttere ville henholdsvis falde på næsen eller på bagdelen, hvis hesten på magisk vis forsvandt under dem! De sidder hverken lige eller i balance! Fig. 2 – 6.

 

Fig. 3. Forkert tilbagelænet opstilling. Mary wanless kalder det "Waterskiing".

Fig. 3.
Forkert tilbagelænet opstilling. Mary wanless kalder det “Waterskiing”.

Fig. 4. Forkert forudlænet opstilling.

Fig. 4.
Forkert forudlænet opstilling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fig. 5. Forkert forudlænet opstilling med svajryg.

Fig. 5.
Forkert forudlænet opstilling med svajryg.

Fig. 6. Forkert opstilling med rund ryg

Fig. 6.
Forkert opstilling med rund ryg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ryttere der sidder korrekt i lod og balanceret, ville lande på fødderne, hvis hesten forsvandt under dem.

For at sidde korrekt og i balance skal rytterens sædeben pege lige ned i sadlen. Hvis du er i tvivl om, hvor sædebenene sidder, prøv at svinge dit ben frem over fronten af sadlen og mærk med hånden under dit sæde. Den lille hårde knop, der er det ene af de to vigtige sædeben, som vi senere hen vil komme nærmere ind på. Fig. 7.

Fig. 7. Her ses, hvordan man kan føle sædebenene med hænderne.

Fig. 7.
Her ses, hvordan man kan føle sædebenene med hænderne.

Fig. 8. Korrekt opstilling, både lodret skulder, hofte, hæl - men også lige neutral positioneret ryg og lige lodret plan fortil med skamben, navle, brystben og kraveben.

Fig. 8.
Korrekt opstilling, både lodret skulder, hofte, hæl – men også lige neutral positioneret ryg og lige lodret plan fortil med skamben, navle, brystben og kraveben.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er altså vigtigt at placere sædebenene lige ned og at kroppen følger den lige linie, skulder, hofte, hæl.

Dertil rettes overkroppen fuldstændig lige, rygsøjlen placeres i en neutral position, hvilket vil sige at svajryg, krumryg og/eller skulderblade rettes lige. Slutresultatet skal være, at skamben, navle, brystben og kraveben danner en lige lodret plan. Fig. 8.

Dette er denne flotte opstilling, som man kan se hos de gode internationale ryttere, f.eks Heather Blitz, som også er RWYM rytter.

Denne position er optimal og med til at forhindre og forebygge rygproblemer, ligesom man opbygger de rigtige muskler til at balancere korrekt. Jeg kan som en mangeårig rytter med dårlig ryg med sikkerhed hævde, at hvis det ikke var for dette princip, ville jeg ikke være i stand til at ride mere – og der er desværre rigtig mange ryttere med rygproblemer pga ukorrekt opstilling.

Man kan godt mene, at den lige lodrette linie overholdes, bare de 3 punkter er over hinanden. Dette er imidlertid ikke altid korrekt. De ryttere, som holder sig næsten opretstående i sadlen, dvs med lange strakte ben og lår og udstrakt overkrop, har et balanceproblem.
De der har prøvet at stå på ski, skateboard, vandski, skøjter kan sikkert genkalde sig, at de først mestrede sporten, efter at have fundet balancen ved at gå ned i knæ. Dvs når vi vinkler vores ben, opnår vi en bedre balance. Derfor vil den ideelle vinkel ved knæhaserne være 90 grader og lidt mere åben for rutinerede ryttere. Fig. 9.

Fig. 9. Her ses knævinklen i korrekt 90 grader. Denne vinkel bliver efterhånden lidt mere åben for rutinerede ryttere.

Fig. 9.
Her ses knævinklen i korrekt 90 grader. Denne vinkel bliver efterhånden lidt mere åben for rutinerede ryttere.

Dette vil påvirke stigbøjlernes længde, som oftest må sættes 1-2 huller op.

Denne position og de kortere bøjler kan i begyndelsen føles lidt akavet, men man vil hurtigt føle, hvad forskellen ved den forbedrede balance gør for hesten. Brug spejle, andre hjælpere eller video til at kontrollere positionen – det er altid svært at stole på sin egen fornemmelse i starten af noget nyt. Husk den gyldne regel er: tro, hvad du ser, ikke hvad du føler.
Et godt tip er, hvis man som de fleste ryttere gør, læner sig for meget bagud, at tænke på en usynlig mur foran hele fronten af overkroppen, som man læner sig frem imod – det hjælper gerne en del, selvom det vil føles, som om man læner dig forover:-)

Vi vil gerne holde sædebenene stabilt og lodret nede i sadlen hele tiden. Men hvis vi samtidig trykker hårdt ned i stigbøjlen, praktiserer vi Newton’s 3. lov, hvor sædebenene automatisk hæves, når man trykker ned i stigbøjlen. (Det er grunden til, at de fleste ryttere sidder bedre uden stigbøjler). Det er derfor vigtigt, at der ikke trykkes ned i bøjlen, men at man bare beholder fodfæstet med fodballen Fig. 10.

Fig. 10.  Her vises foden i stigbøjlen med let berøring og fodballen på placeret på bøjlen.

Fig. 10.
Her vises foden i stigbøjlen med let berøring og fodballen på placeret på bøjlen.

Fig. 11. Fodens tryk i stigbøjlen skal ikke være større, end at man skal kunne have en hånd mellem fod og bøjle, når du rider.

Fig. 11.
Fodens tryk i stigbøjlen skal ikke være større, end at man skal kunne have en hånd mellem fod og bøjle, når du rider.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

– forstået på den måde, at en hjælper fra jorden skal kunne holde en hånd mellem fodballe og stigbøjle uden at blive kvæstet – også når du rider. Fig. 11.

Det er klart, at når man ikke kan holde sin kropsvægt i stigbøjlerne, må man ty til andre støttepunkter, hvilket vil sige, at ens lår i stedet skal bære kropsvægten – hvilket fører os til det vigtige RWYM emne: “Bear Down”, som du kan læse om snarest her på bloggen.

Der hører et par ting mere til opstillingen, nemlig den korrekte placering af hoved, arme, hænder, lår og schenkler.
Hovedet holdes i lod, som resten af kroppen. Armene er afslappede og lodret ned til siden lidt foran kroppen, så hænderne holder tøjlen foran forsvidslen på sadlen over mankestykket og i en afstand fra hinanden på ca. 10-15 cm. Underarmen, hænderne og tøjlen skal danne en lige linie ned til hestens mund. Fig. 12.

Fig. 12. Der skal være en lige linie fra albue, gennem hånden og ud til hestens mund.

Fig. 12.
Der skal være en lige linie fra albue, gennem hånden og ud til hestens mund.

Fig. 13. Det korrekte hold på tøjlen. Tommelfingeren fungerer som "stopper".

Fig. 13.
Det korrekte hold på tøjlen. Tommelfingeren fungerer som “stopper”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hænderne holder tøjlen sådan, at tommelfinger er placeret over tøjlen, som er ført gennem hånden mellem lillefinger og ringfinger og hen over pegefingeren. Fig. 13.

Fig. 14. Forkert rundede hænder, bevirker en "hård hånd".

Fig. 14.
Forkert rundede hænder, bevirker en “hård hånd”.

Fig. 15. Ligeudrettede håndled på højkant - en forlængelse af den elastiske albue.

Fig. 15.
Ligeudrettede håndled på højkant – en forlængelse af den elastiske albue.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Håndleddet holdes ligeudrettet og beholdes sådan under al ridning (det er albuerne, der er elastiske – ikke håndleddene). Fig. 14 -15.

Fig. 16. Forkert udaddrejet knæ og schenkel.

Fig. 16.
Forkert udaddrejet knæ og schenkel.

Fig. 17. Korrekt placeret og effektiv knæ og schenkel.

Fig. 17.
Korrekt placeret og effektiv knæ og schenkel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Låret ligger fast og drejet ind til sadlen. Fig. 16 -17.

Schenklerne bruges kun til igangsætning, korrektion og sideførende øvelser (i starten), ellers holdes schenklerne og hælene ud fra hesten, så den kan bevæge sig frit og uhindret. Fig. 18. Flere detaljer om dette sidste afsnit senere.

Fig. 18. Hæl og underschenkel holdes fri af hesten, så den uhindret kan bevæge sig.

Fig. 18.
Hæl og underschenkel holdes fri af hesten, så den uhindret kan bevæge sig.

Og så tilsidst: måske synes du, der er meget at lære og at det ikke virker så ligetil – men tag det stille og roligt med 1 ting ad gangen – og hvis du holder ved, vil du få din indsats mange gange tilbage i form af hestens positive respons. Hold ved og dit rideliv vil tage en ny spændende drejning!
Husk, der er altid hjælp at hente fra den nærmeste RWYM underviser.

God arbejdslyst – spørg endelig eller fortæl, hvordan du klarer det:-)

Inger Recht, RWYM underviser

Share Button
 / Comments Off on Blog 1. Den lige og balancerede rytteropstilling på hesten  / in Blog

Comments are closed.